En mand der hedder Ove

En tragikomisk fortælling om en mand der hedder Ove – en bitter og uelskelig gammel mand, som jeg ikke kan lade være med at holde rigtig meget af.

Ove er en gnaven og uempatisk gammel mand, der forgæves forsøger at opretholde ro, renlighed og regelmæssighed i rækkehuskvarteret, hvor han bor - hvilket gør Ove lige så meget til en pestilens for sine naboer, som han mener naboerne er det for ham. Ove er generelt bare rigtig træt af andre mennesker - deres egoisme, deres ignorance, deres uduelighed, hvilket han på ingen måde ligger skjul på.
Da Parvaneh og hendes familie flytter ind i rækkehuset overfor, åbner der sig en helt ny, både uventet og særdeles uønsket, verden for Ove.

Det er en skøn og livsbekræftende fortælling, fortalt med humor og kærlighed.

Filmen er baseret på bogen En mand der hedder Ove (2012) af forfatteren Fredrik Backman.


Om filmen:
5
9-årige Ove er kvarterets vrantne ordensmand. Da højgravide Parvaneh og hendes familie flytter i rækkehuset overfor og bakker ind i Oves postkasse, bliver det optakten til en komisk og hjertevarmende historie.

Genre: Komediedrama
Manuskript og instruktør: Hannes Holm
Medvirkende: Rolf Lassgård, Bahar Pars, Filip Berg, Ida Engvoll
Længde: 112 minutter
Udgivelsesår: Sverige 2015, Danmark 2016 (Nordisk Film)
Originaltitel: En man som heter Ove